Sjældent falder man over en loungestol som er lige så flot og klassisk som J82 designet af Jørgen Bækmark for FDB. Denne loungestol har det hele – flotte materialer, flot flet og en god størrelse. Netop størrelsen gør stolen ideel til
Sjældent falder man over en loungestol som er lige så flot og klassisk som J82 designet af Jørgen Bækmark for FDB. Denne loungestol har det hele – flotte materialer, flot flet og en god størrelse. Netop størrelsen gør stolen ideel til at placere flere steder i rummet. Jovist, den kan sagtens stilles i tv-stuen eller i den ekstra samtale stue, men andre steder som er oplagte vil også være i soveværelset, i kontoret eller som pyntestol i gæsteværelset.
J82 loungestolen har en siddehøjde på 38 cm., hvilket er en meget normal højde for loungestole. Der hvor J82 skiller sig lidt ud ift. andre loungestole er dens forholdsvis høje ryg på 84 cm.. Denne højde ryg gør, at man faktisk kan læne sig godt tilbage i stolen, hvilket er noget man typisk kun ser hos traditionelle lænestole.
Hvis du har besluttet dig for, eller blot er interesseret i en FDB loungestol J82, så mangler du kun at beslutte dig for hvilken variant af stolen, som falder mest i din smag. FDB J82 kommer i en række forskellige varianter, som du kan læse mere om her. Den første udgave af J82 vi vil nævne er varianten i naturlige matlakeret egetræ. Denne variant af J82 er da også klart den mest populære. Her får du nemlig alt det bedste af FDB’s klassiske design – det naturlige egetræ og det flotte lyse flet.
Den næstmest populære model af J82 lænestolen er også en model i eg, men denne gang med røget eg. Det røgede eg giver et mørkere udtryk end den naturlige eg, så her handler det mest om hvilken en du er mest til. Den tredje variant af J82 som er tilgængelig, er en sort model med lyst flet. Denne variant har også et flot udtryk, da den sorte farve bryder det lyst sæde meget elegant. Den sorte model er – modsat de andre varianter – lavet af bøgetræ i stedet for egetræ.
J82 FDB lænestolen fra FDB er ikke en helt billig stol, men ift. andre designer loungestole, så kan den fås til en ret god pris. Prisen på J82 kan selvfølgelig variere en del, alt efter hvilken forhandler du køber den hos, så her tager vi udgangspunkt i stolens gennemsnitspris. De varianter som er lavet i egetræ koster mellem 7.500 – 8.000 kr. Egetræ er et dyrt materiale at producere i og i og med stolen er lavet i massiv egetræ, så går en stor del af prisen til dette.
Den sorte model er dog lidt billigere, her er prisen 6.500 kr.. Grunden til den lidt billigere pris på den sorte model er at den er lavet i bøgetræ i stedet for egetræ. Bøgetræ er et billigere materiale, så dermed bliver udsalgsprisen også lidt billigere. Som sagt er de nævnte priser den gennemsnitlige udsalgspris, så du kan altid finde en forhandler der har J82 på tilbud et sted.
Der er mange muligheder for at indrette dit hjem med J82 loungestolen. Det oplagte valg er at bruge stolen i din stue, så der kommer en ekstra siddeplads til dig eller dine gæster. Hvis du har et større hjem, så kan det også være at du vil bruge stolen i et separat loungeområde, hvor du har to J82 stående med et sidebord imellem dem.
En anden ting som du også kan overveje er, at matche J82 med J81 stolen eller J80 stolen, som er spisebordsstole, men de er lavet i samme stil og er også designet af Jørgen Bækmark. Hvis du vælger at matche med en af de andre stole i samme serie, kan du på en nem måde skabe en rød tråd i indretningen.